Retningslinjer for at deltage på en Wheel of Consent Workshop
Det er min intention at skabe en atmosfære, der gør, at alle kan føle sig trygge nok til at få det ud af workshoppen, som de ønsker, indenfor rammerne.
Det vigtige i denne workshop er, at du får mulighed for at øve dig i at mærke dig selv, og det som sker i dig, træffe valg der er gode for dig, og dele hvad du lægger mærke til omkring dig selv.
Retningslinjer
Det er et kollektivt ansvar at deltage i denne workshop, og følgende retningslinjer skal respekteres af alle deltagere. Retningslinjerne er til for at understøtte gruppen, læringen og den enkeltes mulighed for at deltage. Når du tilmelder dig workshoppen, tilkendegiver du at du har læst retningslinjerne, og vil respektere og overholde dem.
- 1Fortrolighed. Del kun om din egen oplevelse og læring, og fortæl ikke om andres oplevelser, eller om hvem der har deltaget på workshoppen, til andre udenfor gruppen.
- 2Personlige optagelser eller billeder er ikke tilladt (andet end billeder af eventuelle plancher/undervisningsmateriale).
- 3Adressér andre deltagere med det navn eller pronomen de beder om. Vær villig til at forholde dig åbent til andre menneskers identitet og oplevelse (som f.eks. køn, seksuel orientering, etnicitet mm).
- 4Gruppens grænser under workshoppen: i denne workshop er der mulighed for udveksling af berøring. Vi vil ikke bede om, eller tilbyde, berøring af kønsorganer, og ej heller berøring uden tøj under øvelserne. Når en øvelse er slut, stopper aftalen om berøring.
- 5Kom ikke påvirket. Vær venlig ikke at drikke alkohol eller indtage stoffer før eller under workshoppen.
- 6Følelser er velkomne og behøver ikke at blive retfærdiggjort eller forklaret. Giv andre plads til at have og mærke deres følelser, uden at forsøge at fikse dem, eller give dem gode råd, hvis de ikke har bedt om det. Pålæg ikke andre dine følelser, så dirigér eventuelle vredesudbrud, så vel som kærlige udbrud, væk fra andre.
- 7Del ud fra din egen oplevelse, når du deler. Brug ’jeg’ udtalelser, f.eks. jeg føler, jeg mærker, jeg lægger mærke til, jeg oplever osv. Det hjælper os hver i sær til at lægge mærke til, og tage ansvar for, vores egen oplevelse, og vi undgår at snakke i generelle termer på vegne af andre mennesker eller grupper.
Som facilitator af denne workshop holder jeg fast i disse retningslinjer, og vil minde deltagerne om dem undervejs, hvis det bliver nødvendigt. Jeg erkender også, at vi alle kan begå fejl, og at vi kan komme langt med en oprigtig undskyldning, og med omsorg og velvilje.
Jeg forbeholder mig retten til at bede dig forlade workshoppen uden tilbagebetaling, hvis du gentagne gange, eller med forsæt, ikke overholder retningslinjerne.
Min invitation til dig under workshoppen
Vedrørende corona
For at deltage, skal du være indstillet på at overholde myndighedernes gældende regler vedrørende fremvisning af coronapas (gyldig negativ test, dokumentation for immunitet eller delvis/fuld vaccination, eller dokumentation for fritagelse), samt andre gældende coronaregler på tidspunktet for workshoppen.
Jeg glæder mig til at se dig.
Kærligst Majbrit